At rejse kan på en gang både være rigtig berigende, men samtidig også fysisk udmattende. Især for dem der har gået rundt hele dagen i nogen af Floridas mange ikoniske forlystelsesparker, såsom Disney World og Universal Studios, kan en spadag være yderst tiltrængt bagefter. Vi har derfor her samlet en liste over nogen af de allerbedste spasteder i Miami, så du som rejsende kan genfinde din zen og balance efter et par udmattende dage med et pakket program.
I Miami finder du et stort udvalg af forskellige spasteder, med alt fra små simple steder til luksuriøse etablissementer der henvender sig til de rige og kendte. I denne guide hjælper vi dig med at finde den rigtige spa til dine behov og budget.
Lapis, Spa at Fontainebleau
Denne opulente spa er med sit iøjnefaldende design en favorit iblandt de kendte, og tilbyder en lang række behandlinger, såsom massage, facials, hammam, hår- og neglebehandlinger, samt diverse spapakker. Behandlinger starter fra $35 for manicure, og går hele vejen op til $700 for specials for to personer.
Lapis har en god bedømmelse på 4 ud af 5 inde på TripAdvisor, baseret på over 18.000 anmeldelser. Du kan dermed bestille din behandling, velvidende at du er i trygge hænder. Spaen har en idéel beliggenhed, lige ud til Miami Beach, så man kan f.eks. nemt planlægge en kombineret strand- og spadag.
Du kan læse mere og bestille din behandling her:
Lapis, Spa at Fontainebleau, 4441 Collins Ave, Miami Beach
https://www.fontainebleau.com/spa
Âme Spa & Wellness Collective
Âme har et af de største spasteder i hele Miami, med sit imponerende 3-etagers spakompleks. De tilbyder selvfølgelig alle de sædvanlige behandlinger som man ville forvente, men derudover tilbyder de også en række innovative og særlige behandlinger, som der nærmest udgør en oplevelse i sig selv:
- Journey of the Senses – en luksuriøs bodyscrub med varme rav-olier, der tager dine sanser på en rejse-
- Fire & Ice Detox – Denne behandling kombinerer infrarød sauna, som der er med til at give bedre blodomløb, med en cryo facial, som der opstrammer huden i dit ansigt og minimerer rynker.
Âme har en bedømmelse på 4 ud af 5 på TripAdvisor. Spaen ligger i Aventura, lidt udenfor Miami. Du kan læse mere og bestille din behandling her:
âme Spa & Wellness Collective, 19999 West Country Club Drive, Aventura
https://www.amewellness.com/
Spa at Mandarin Oriental, Miami
Spa at Mandarian Oriental ligger et lille stykke væk fra byen, i idylliske Brickell Key, omgivet af blåt vand og grønne planter. Denne spas faciliteter strækker sig over næsten 1.400 kvadratmeter, og tilbyder et væld af forskellige behandlinger. Dette sted er perfekt for dem der drømmer om at blive forkælet med lækre behandlinger, samtidig med at de nyder den billedskønne udsigt over Biscayne Bay.
Velhavende rejsende kan bestille klinikkens Mandarin Ultimate Spa Day. For den nette sum af $1.940 kan par nyde en fuld dag i de skønne faciliteter. Pakken inkluderer:
- Velkomst fodritual
- Orientalsk bodyscrub
- Personaliseret bodywrap
- Hot Stone terapi
- Thai fodmassage
- Bento box frokost
- ProSkin brightening facial
- Margaret Dabbs ultimative manicure & pedicure
For rejsende med et mere gennemsnitsligt budget er det også muligt at bestille behandlinger a la carte. For eksempel kan manicurer og pedicurer fås fra $75.
Denne spa er altså det idéele valg for de rejsende, som der ikke blot ønsker den bedste skønhedsbehandling, men også vil nyde den i de mest naturskønne omgivelser med den bedst mulige udsigt, og som er rede på at betale for fornøjelsen. Du kan læse mere og bestille din behandling her:
Mandarin Oriental, 500 Brickell Key Drive, 33131 Miami
https://www.mandarinoriental.com/miami/brickell-key/luxury-spa
Standard Spa
The Standard Hotel er med sin smukke udsigt over Biscayne Bay, moderigtige indretning og beliggenhed lidt afsides fra Miami Beach, et oplagt sted at tage hen og nyde en rolig dag med selvforkælelse væk fra den mere tumultiske del af Miami. Hotellet har et udendørs mudderbad, hammam og en meditationshave med et ildsted.
Spaen på the Standard Hotel tilbyder række fantastiske behandlinger, uanset om du er til massage, manicure og pedicure, facials eller body treatments.
Rejsende som der har brug for at afstresse kan bestille the Standard kropsmassage, hvor klinikkens holistiske spaterapeuter kombinerer et væld af forskellige bodywork-teknikker med hydroterapi, essentielle olier og en nøje opmærksomhed omkring den enkelte gæsts behov, for på den måde at skabe en personaliseret terapeutisk massageoplevelse. Massageoplevelsen koster $180 for en time, eller $275 for to timer. Alternativt kan man bestille hot stone-massagen, som der tilføjer varme sten oveni de andre metoder fra the Standard-massagen, for dem der gerne vil tilføje et ekstra pift til deres behandling. Denne massage tager 90 minutter, og koster $250.
Udover deres massageoplevelser, kan besøgende også prøve deres custom facial til $180, som der tager udgangspunkt netop din hudtype og tilstand, hvorefter behandlerne renser og purificerer ansigtet for at genoplive din hud.
Du kan læse mere og bestille din behandling her:
The Standard Hotel, 40 Island Ave, 33139 Miami Beach
https://www.standardhotels.com/miami/properties/miami-beach
The Spa at Four Seasons Hotel at The Surf Club
The Surf Club har siden 1930 været synonymt med den glamorøse strandpromenade i Sunnyside. Hotellet har en spa i absolut verdensklasse, med et overdådigt terrazzogulv, fløjl og en billedskøn havudsigt, fuldendt af et tyrkisk og terum.
Spastedet tilbyder et bredt udvalg af behandlinger, med alt fra massager til facials.
Vi anbefaler deres inner strength-massage, som der er skræddersyet til at give den besøgende fornyet styrke. Rytmiske og langtrukne massageteknikker giver forbedret blodomløb og energi. Luksuriøse aromaterapeutiske blandinger kombinerer beroligende Clary Sage med den reneste Geranium for en harmonisk symfoni af følelsesindtryk. En infrarød måtte med krystaller er tilføjet for at forøge den fysiske virkning, samtidig med at jade og tourmaline skaber en udvidet følelse af positivitet og styrke. En stemmegaffel benyttes rituelt til at konkludere behandlingen på den mest harmoniske vis, og er med til at give dig en lyksagelig følelse bagefter. Du kan læse mere og bestille din behandling her:
The Surf Club, 9011 Collins Avenue, 33154 Surfside
https://www.fourseasons.com/surfside/spa/
Acqualina Spa by ESPA
Dette dekadentem 51 etager høje hotel er lavet samme stil som en europæisk piazza, er fyldt med overdådige arkitektoniske detaljer, og har en fantastisk udsigt til Altanterhavet. Deres spa er blevet tildelt 5 stjerner af Forbes Travel Guide og erklæret den bedste spa i USA af USA Today. Som gæst kan du boltre dig i de næsten 2000 kvadratmeter store faciliteter, fyldt med topmoderne behandlingsrum, lounges til at slappe af og den majestætiske undendørs terrasse. De mest velhavende gæster kan booke den private Royal Spa Suite, for en endnu mere luksuriøs spaoplevelse.
Gæster kan vælge iblandt en lang række fantastiske behandlinger, herunder spaens signaturbehandlinger:
- Orange Blossom – denne behandling er omfatter hvad der er unikt ved ‘the Sunshine State’ i én behandling. Denne behandling inkluderer en ESPA salt og olie scrub, en medium tryks massage med stedets signatur genoprettende body olie, og en trykpunkts massage med et varmt urteomslag kombineret med en forfriskende hovedbundsmassage. Hver enkelt får urteomslaget med hjem som en gave.
- Balancerende massage med vulkanske sten – denne behandling løsner spænding fra top til tå. Behandlingen begynder med en hudbørstning, en skånsom full body eksfoliering og en ESPA facial cleanse, efterfulgt af en full body massage med vulkanske sten til at frigive spænding and arbejde på de vitale energipunkter omkring kroppen. En lindrende hovedbundsmassager afslutter denne dejlige oplevelse.
Acqualina Spa er dermed det perfekte sted for dem som ønsker den mest luksuriøse spaoplevelse, i de mest overdådige rammer muligt.
Som du kan se er der som besøgende tonsvis af lækre valgmuligheder, hvis du gerne vil forkæle dig selv og din partner på jeres tur til Miami, uanset om du gerne bare vil have en hurtig skønhedsbehandling inden i skal ud og feste, eller i vil have en daglang oplevelse i billedskønne omgivelser.